Filcolana spinder garn af høj kvalitet til både strik og hækling. De køber den bedste uld og fibre til deres garner og sender dem til spinderier i Peru, England og Italien, hvor garnet bliver spundet. Deres uldgarner er lavet af uld, der er mulesing-fri, og mohairen kommer fra Sydafrika. Efter spinding bliver garnet farvet, vundet op i nøgler, forsynet med banderoler og til sidst sendt til lageret i Kjellerup, Danmark.