Samværks Unikaæsker er en serie af håndlavede, funktionelle unika, hvor genbrugsmaterialer, tekstiler, serigrafi og broderi mødes i små fortællinger. Hver æske begynder sit liv som en genbrugsæske og bliver nænsomt forvandlet med stofrester, restegarn og håndbroderi. Resultatet er et lille unika, der både kan bruges og nydes.
Ingen æsker er ens.
Hver kollektion har sit eget tema – fisk, sweatre, amuletter og kommende fortællinger – men fælles for dem alle er kærligheden til håndværket, genbruget og de små detaljer. Alle æsker er nummererede og findes kun i ét eksemplar.
De er skabt til at passe på livets små skatte – maskemarkører, smykker, knapper eller andre ting, du holder af. De kan også bruges som en gaveæske, hvor selve emballagen bliver en del af gaven.
For os handler Samværks Unikaæsker om at give materialer nyt liv og skabe funktionelle unika, der bliver brugt, værdsat og måske endda går i arv.